To danskere fortæller, hvordan det var at blive sammen med en utro kæreste

Da jeg talte med mine venner om utroskab, var den ene efter den anden klar til at fortælle om de gange, hvor de har trådt ved siden af – nogle med en vis stolthed, andre med inderlig anger – men når jeg bad dem fortælle om, hvordan det føltes at blive udsat for utroskab, var de anderledes stille. Når vi taler om utroskab, er det ofte den aktive part, der får ordet. Folk fortæller om lyster, behov, fortrydelse og hævn, mens vi nogle gange glemmer den person, som ikke har gjort noget, og som står såret tilbage. Man føler sig ramt på sin stolthed, når sådan noget sker, og den magtesløshed, man føler, gør det svært at tale åbent om.

Men kan man overhovedet lære at stole på et andet menneske igen, hvis man først én gang er blevet forrådt? Og hvordan føles det at vide, at den, man elsker, har givet sin krop til en anden?

Det spurgte jeg to forskellige personer om. Den ene er kvinde, den anden er mand. Den ene oplevede det med en gymnasiekæreste, den anden med moderen til hans to børn. De har to meget forskellige historier, som viser, at utroskab tager mange former.

LOLA*, 29

Det skete på Roskilde Festival. Jeg havde været sammen med min kæreste i 3½ år på det tidspunkt. Vi var lige blevet færdige med gymnasiet. Det var ikke meningen, at min kæreste skulle på Roskilde det år, men pludselig fik jeg en besked om, at han var der, så vi hookede op midtvejs i en Tina Dickow-koncert. Straks kunne jeg mærke på ham, at der var noget galt. Han havde solbriller på – han havde aldrig solbriller på. Han ejede ikke solbriller. Og så virkede han bare spøjs. Han var helt overgearet og fjollet og hele situationen virkede lidt off. Jeg havde ikke mistanke om utroskab på det tidspunkt, tanken faldt mig slet ikke ind.

Efter Roskilde havde vi nogle fantastiske dage sammen. Vi var glade ungdomskærester, og det var en perfekt sommeruge. En uge efter Roskilde er vi til fest, hvor min kæreste pludselig virkede underlig igen. Helt mut. Noget plagede ham. Vi var pissefulde, og folk var begyndt at gå kolde rundt omkring, da han kom ind i stuen og sagde, han ville tale med mig om noget alvorligt. Da han kiggede mig ind i øjnene, vidste jeg det bare.

”Shit, har du været mig utro?”

Han indrømmede og forklarede, at det skete på Roskilde, dagen inden vi mødtes. Først mærkede jeg intet. Jeg tror, jeg havde svært ved at forstå det. Langsomt steg følelserne op i mig, og jeg bad ham om at gå. Jeg er ret sikker på, jeg råbte det. Jeg kan huske, at jeg var vildt ked af, at vi havde haft så god en uge, efter han havde gjort det. For i mine øjne var den uge jo bare ”fake”, fordi han vidste noget, jeg ikke vidste.

Det var helt vildt svært at tilgive ham. I starten ville jeg vide alle detaljer. Hvem var hun? Hvad tænkte han? Hvorfor gjorde han det? Hvordan så hun ud? Hvor gjorde de det? Hvor lang tid varede det? Hvad følte han undervejs? Men det gjorde det ikke bedre. Det forstærkede bare alle billederne i mit hoved.

Når jeg tænker tilbage, så var det mere en stiltiende afmagt over for situationen. Den afmagt gjorde, at jeg langsomt gav op på forholdet i de følgende måneder.

Jeg kunne mærke på ham, at han havde det så dårligt over, at det var sket. Han sagde til mig, at det var noget af det værste, han nogensinde havde gjort, både mod mig, men også mod sig selv, for han kunne slet ikke være i den dårlige samvittighed. Det åd ham op indefra.

Men efter nogle uger kunne han ikke klare at tale om det mere og bad mig stoppe med at bringe det op. Det gjorde mig ked af det, for så blev det pludselig forbudt og tabubelagt. Jeg følte, at jeg skulle kæmpe med at holde mine følelser inde, så han ikke skulle belemres med dem, selvom det var ham, der havde været en nar. Men jeg var kun 19 år, og til sidst tror jeg, at jeg prøvede at tvinge en eller anden form for tilgivelse ned over det hele. Når jeg tænker tilbage, så var det mere en stiltiende afmagt over for situationen. Den afmagt gjorde, at jeg langsomt gav op på forholdet i de følgende måneder. Og det gjorde han også. Han blev sådan lidt følelseskold og ligeglad. Der var pludselig et underligt skær af mistro over det hele. Jeg prøvede at få det til at fungere det næste halve år, men jeg lærte, at det er sværere end som så. Jeg lærte nogle af mine grænser bedre at kende.

Er jeg typen, man er utro mod? Er jeg for naiv? Det fuckede med min hjerne.

Jeg tror ikke, oplevelsen gjorde mig mere jaloux. Men ufatteligt nok, så er angsten poppet op i mig med efterfølgende kærester. Usikkerheden. Hvis jeg igen føler, at der er noget underligt, er der så også god grund til det denne gang? Er jeg typen, man er utro mod? Er jeg for naiv? Det fuckede med min hjerne.

Inderst inde har jeg været lidt bange for, at det skulle ske igen – hvilke det så også gjorde med en senere kæreste. I dag taler jeg meget åbent om det og håber, at dem, jeg er sammen med, forstår, hvorfor jeg har det sådan. Og det fungerer godt. Jeg får sagt, at det ikke er dem, jeg ikke stoler på, det er bare en usikkerhed i mig selv og fra tidligere forhold, og at jeg ved, den er irrelevant nu, men at jeg bare gerne vil fortælle om det. Det skaber et godt fundament for åbenhed og samtale i stedet for mistroiskhed og indebrændte følelser.

JESPER, 35

Der findes mange typer utroskab. Det ved jeg alt for godt. Jeg var i et ægteskab, der varede 9 år. Det sluttede for nogle måneder siden, men det var ikke kun på grund af utroskab.

Det viste sig, at hun havde været sammen med en veninde. Jeg blev rasende. Bare fordi der ikke var en pik involveret, gjorde det stadig ondt.

For fem år siden havde jeg overhørt hende snakke i telefon: ”Det, der skete i går skal ikke ske igen.” Det viste sig, at hun havde været sammen med en veninde. Jeg blev rasende. Bare fordi der ikke var en pik involveret, gjorde det stadig ondt. Jeg havde faktisk pakket en taske til hende og var klar til at smide hende ud, men jeg gav det tid og endte med at acceptere det, selvom jeg havde det rigtig skidt.

Bagefter tænkte jeg enormt meget over, hvorfor jeg er jaloux. Det har nok noget at gøre med, at i de fire betydningsfulde forhold, jeg har haft, har tre af mine partnere været utro. Det har gjort, at jeg har mistet tilliden, og jeg har det dårligt med at have det sådan. Samtidig havde jeg nok også en forventning til, hvad et parforhold skulle være, fordi samfundet har lært mig, at monogami er normalen. Hun var til gengæld det modsatte. Hun accepterede at være i et monogamt forhold, men det er ikke den person, hun er.

Efter lange overvejelser kom jeg frem til, at min personlige grænse ikke var overskredet ved, at hun kyssede med en i byen – det ville jeg have syntes nogle år før – men hvis det blev seksuelt, var det noget andet. Det snakkede vi om, og det var en lettelse for hende, og hun fortalte, at det var sket to gange.

Vi startede i parterapi, og så lavede vi den helt klassiske, når ægteskabet går dårligt: Vi tog i swingerklub.

I sommeren 2016 havde vores forhold længe været on the rocks. Jeg forklarede hende, at vi ikke bare kunne blive skilt, for vi har to børn, og jeg vil kunne sige åbent og ærligt til dem, at jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at holde sammen på det. Så vi startede i parterapi, og så lavede vi den helt klassiske, når ægteskabet går dårligt: Vi tog i swingerklub. Det var en mærkelig oplevelse at have en trekant med en anden mand, men jeg kunne mærke, at så længe jeg var ‘alfahannen’, så var det cool.

Kort efter kom hun hjem og fortalte om en kollega, en læge, som havde vildt meget lyst til hende. Det var over min grænse, men vi var inde i en god periode, så jeg lod det fare. Hvis det var det, hun havde brug for, for at føle sig som kvinde igen efter at være blevet mor, så var det fedt, for hun havde meget mere livsglæde. Det endte med, at hun en aften i byen ringede og spurgte, om det var okay, at hun tog med lægen hjem. Det var det ikke, men jeg kunne også mærke, at jeg var nødt til at acceptere det for at redde forholdet. Det havde dog taget noget tid at få fat i mig, så han var i mellemtiden gået hjem alene. Næste dag sad hun med tømmermænd og kunne kun snakke om, hvor fantastisk han var. Det var ikke længere kun fysisk, det handlede også om hans intellekt, og der kunne jeg mærke, at det var langt over min grænse. Når det ikke kun var fysisk, blev det for meget, så jeg sagde, at hvis hun skulle være sammen med nogen, skulle det ikke være ham.

På min fødselsdag holdt hendes veninder en fest, som hun smuttede hen til, og vi skulle holde fest for mig dagen efter. Vores iPad var synchet med hendes telefon, så da jeg sad derhjemme med den, dukkede der en besked op fra ham. Jeg kunne ikke lade være med at tjekke beskederne, selvom jeg aldrig troede, jeg skulle være typen. Der så jeg hende spørge ham, om han var ude – på min fucking fødselsdag. Da hun kom hjem, kunne jeg ikke rumme det længere og fortalte, at jeg havde læst det hele.

Vores iPad var synchet med hendes telefon, så da jeg sad derhjemme med den, dukkede der en besked op fra ham.

Hun havde lovet at være helt åben og ærlig, og det var dér, utroskaben lå for mig. Jeg kendte en af dem, hun tidligere havde været sammen med, og det havde jeg det på en måde fint med. Jeg kunne også leve med swingerklubben, fordi jeg var med. Men når jeg blev fuldstændig fjernet fra ligningen, var det en anden sag.

Jeg forlangte, at det stoppede med det samme, og det løfte holdt hun i lang tid. Men et par måneder senere kunne jeg mærke, at hun var begyndt igen. Man kender jo hinanden. Så i stedet for at konfrontere hende tog jeg konkurrencen op. Jeg forkælede hende, jeg begyndte at træne, jeg gjorde alt, hvad jeg kunne. For jeg kunne jo ikke tage hendes kærlighed for givet, selvom vi var gift. Kort efter ville hun alligevel skilles. For at give hende lidt plads smuttede jeg med ungerne i en weekend.

Et par dage efter fik jeg et opkald fra en bekendt. Personen fortalte, at min kone havde inviteret lægen op i vores lejlighed, mens jeg var ude med børnene. Jeg blev så hjernedødt rasende – ikke fordi det var sket, men fordi hun satte sine behov over alt andet. Hun inviterede ham hjem i det, der stadig var vores seng, selvom jeg havde bedt hende lade være. Det kunne hun ikke engang give mig, og det synes jeg simpelthen, var så usmageligt og uempatisk. Der følte jeg mig mere pisset på, end jeg nogensinde har gjort før.

Jeg fandt også et fyldt kondom i skraldespanden, som ikke var mit.

Senere lå jeg på sofaen, og hun foreslog, at jeg kom ind i sengen, men jeg sagde, at jeg aldrig skulle ligge i den seng igen. Jeg var så rasende og talte grimmere til hende, end jeg nogensinde har gjort. Hun var som et rådyr fanget i forlygterne og anede ikke, hvad hun skulle sige. Hun blev bare ved med at spørge, hvor jeg vidste det fra. Hun sagde ikke engang undskyld. Hun tænkte kun på, hvem der havde forrådt hende. Jeg fandt også et fyldt kondom i skraldespanden, som ikke var mit.

Den næste uge var frygtelig. Min datter kunne mærke det og kom hele tiden hen og sagde, at hun elskede mig, for hun kunne mærke, hvor elendigt jeg havde det. I dag er jeg glad for, at det endte helt derude, for hele oplevelsen gjorde, at jeg indså, at mig og hende aldrig ville kunne få det godt sammen. Det ville højest blive en flatline – et forhold uden rigtig kærlighed. Vi er for forskellige. Jeg bebrejder hende ikke vores skilsmisse – der endte vi sammen. Men hvis ikke, vi havde fået børn, var vores forhold slut lang tid før.

Jeg havde regnet med, at jeg skulle være i kulkælderen i månedsvis, men jeg har det allerede fantastisk, fordi det sluttede så endegyldigt. Venner har bagefter sagt, at den rigtige mig var tilbage efter fem år nede i et hul. Hele mit liv er fyldt med et helt andet overskud nu. Jeg var død i det forhold. Det føles som en fjern fortid nu, og jeg er en bedre far og et bedre menneske uden hende.

*Navne er blevet ændret for at beskytte personernes privatliv og familier.