Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey UK
Du ved godt, hvilken tid på året det er. Men hvis du nu alligevel har glemt det, så genopfrisker vi lige: Det er blevet festivalsæson igen, og som sædvanlig har Storbritannien sparket løjerne i gang med The Great Escape i Brighton. Der er sand, vand, måger og en nærmest pervers mængde musik. Det er en helt unik festival, som ikke ligner nogen anden, fordi ingen af de andre finder sted i en historisk, kultur-rig, LGBT-venlig, fantastisk by ved havet.
Videos by VICE
Brighton er selvfølgelig bedst kendt for kiksede polterabender, hvor vordende ægtefolk plus venner hærger ned ad hovedgaden og zipliner henover molen i et hav af deprimerende, lyserøde t-shirts, men udover det er byen i den her ene weekend om året også fuld af indie-bands, friske skud på den musikalske stamme, en håndfuld store navne og selvfølgelig den berømte Noisey Stage. Men bare rolig – hvis du ikke selv kunne være der, så har vores fotograf Jake Lewis taget turen for dig. Han har kæmpet sig gennem de storsvende masser og taget en håndfuld fremragende billeder til dig, så du ved en slags osmose kan suge oplevelse til dig.
Den Brit School-uddannede Jaz Karis sparkede weekenden i gang og leverede en omgang silkeblød jazz blandet med soul og alle mulige andre gode ting. Derefter indtog London-rapperen Kofi Stone scenen. Så nåede vi helt nye højder med Ebenezer. Det samme med Octavian, og til allersidst rullede slowthai – hvis guide til Northampton vi lige har udgivet – op på festivalen, smed trøjen og gik amok med publikum.
Se billederne herunder, og skynd dig så ind og bestil et værelse på Airbnb til næste år, så du ikke skal sove på stranden.


















Mere
fra VICE
-
De'Longhi Dedica Duo – Credit: De'Longhi -
We Are/Getty Images -
Photo by tang90246 via Getty Images -
Credit: SimpleImages via Getty Images