30 ugers ferie, arbejdsskader og lette penge: Sådan er det at arbejde på en boreplatform

Hvis du ligesom mig har gennemgået et utal af personlige finanskriser i løbet af din ungdom, har du sikkert også – mens du har befundet dig på endnu et selvforskyldt økonomisk overdrev – overvejet, hvad du kunne gøre for at skrabe en helvedes masse penge sammen på kort tid. Så mange penge, at du kunne hæve dig over SU-klip, årsopgørelser og det lejlighedsvise lån fra forældrene, gå amok og købe ind i Irma eller noget. For ja, det er sgu dyrt at være ung og smart i storbyen, og det kniber med at føre sig frem med drinks og dårlig kokain i weekenden, når din bankrådgiver har nej-hatten på, og der er tre uger til næste payday.

Måske har du allerede flirtet med tanken om en kortvarig, guldrandet karriere i offshore-branchen. Du ved, de der jobs, hvor du som borebisse arbejder røven ud af termodragten i et par uger og hjemvender med en klækkelig hyre, som bærer dig komfortabelt gennem sommeren – hvis altså ikke du får til opgave at redde jorden i en Michael Bay film.

Han overhørte en ordre, og det blev så fatalt, at han fik flænset hånden op…

“Man skal bare bestå et sikkerhedskursus, og så kan man nemt tjene 50.000 kroner på et par uger”, fortalte en af mine venner mig engang. Hans tankpasser-kollega havde netop langet sin sidste franske hotdog over disken og opholdt sig nu i stedet på en boreplatform i Nordsøen og lavede et eller andet – hvad var sådan set ligegyldigt – der gjorde ham i stand til at give flasker i byen og generelt føre sig frem på sine tre ugers landlov i en grad, der bare ikke var til at ignorere.

Sidenhen har jeg hørt mange olieindsvøbte succesfortællinger fra offshore-branchen. De har det tilfælles, at de alle sammen handler om, hvor hurtigt man skrabe bjerge af lette penge sammen, helt uden at sælge narko, uden at røve banker – og uden at have en uddannelse.

Se vores dokumentar om Syriens ulovlige oliebrønde.

For 25-årige Mike Lykkely var det dog mere friheden, der lokkede, da han for to år siden som ufaglært handyman drog til Esbjerg i håb om at få job på en boreplatform. Det lykkedes, og han elsker nu hvert et øjeblik af det. Især intensiteten og maden, som ifølge ham er god på Maersks platforme. Han vil også gerne medgive, at lønnen er “fornuftig”.

“Selvfølgelig tjener man gode penge, når man arbejder så hårdt, men for at komme op og tjene 50.000 kroner for to ugers arbejde, skal man meget højere op i hierarkiet, end jeg er nu. Og det er som regel ingeniørerne eller dem, der rent faktisk borer efter olien, som tjener så meget”, siger Mike, der arbejder som rigger og stilladsarbejder. Fritiden bruger han på at sætte sit hus i stand og spille en masse golf.

“Til at starte med havde jeg en masse energi, der skulle forbrændes efter to uger afsted. Det blev til nogle heftige byture, som sidenhen er stilnet af. Nu har jeg mere behov for lige at falde ned igen og vende min døgnrytme, hvis jeg har arbejdet om natten.”

Mike har kun én gang på to år været vidne til en alvorlig ulykke på en platform. Det var en ung mand, som kom galt afsted på gangbroen i forbindelse med nogle rør, der skulle forstærkes: “Han overhørte en ordre, og det blev så fatalt, at han fik flænset hånden op, så han aldrig rigtig kunne bruge den igen. Den slags kan ske, men det er heldigvis ekstremt sjældent”.

I tilfælde af at du har lyst til at følge i Mikes fodspor, spurgte vi også Tina Flindt, der er HR-chef i Esbjergs Q Star Energy, om vi alle sammen begår vores livs fejltagelser ved ikke at tilbringe vores ungdom på et sammenfoldet Eiffeltårn 200 kilometer fra den vestjyske kyst. Q Star Energy rekrutterer mandskab til energibranchen, herunder boreplatforme.

Ifølge Tina er det typisk folk med forskellige håndværksmæssige baggrunde, der kommer afsted, men det er ikke umuligt at komme afsted som ufaglært: “Det er godt, hvis du har hænderne skruet rigtigt på, men det er lige så vigtigt med personlig modenhed. Derfor sender jeg kun folk afsted, som er fra 22 og opefter. Der er for mange sikkerhedshensyn til, at du kan være ung og umoden.”

Tina er heller ikke bekymret for, om svingende oliepriser begrænser behovet for ny arbejdskraft: “Det er klart, at når olieprisen er lav, som vi ser for tiden, så pumper vi mindre olie op af undergrunden, og derfor er der mindre brug for arbejdskraft. Men det kan ændre sig lynhurtigt, så situationen kan være en helt anden om få måneder. Det er desuden en udbredt misforståelse, at der snart ikke er mere olie tilbage i Nordsøen. Vi har formentlig kun pumpet en fjerdedel af olien op, så der er rigtig mange år igen.”

Så hvis du sukker efter 30 ugers årlig ferie kombineret med en asketisk, småfarlig tilværelse på åbent hav, så ender din regnbue måske i Esbjerg. I mellemtiden vil jeg glæde mig over de 3274 kroner, som jeg lige har fået tilbage i skat. Der burde være til en bytur eller to.