Mikroovnen er slet ikke djævlens værk

Artiklen er oprindelig udgivet af Tonic i USA.

Der er en sundhedsmyte, som bare nægter at gå væk: brugen af mikroovn er farlig og kræftfremkaldende. (Hvilket gør genopvarmningen af gårsdagens pizza til en nervepirrende oplevelse.)

De to hovedkritikpunkter af mikroovnen er, at det belejlige apparat a) producerer radioaktiv stråling både i din mad og uden for apparatet og dermed forhøjer risikoen for kræft og/eller b) udsletter alle næringsstofferne i din mad.

Den gode nyhed er, at ingen af de udsagn er sandfærdige. Vi kunne bare stoppe den der, men lad os udpensle begge punkter lidt.

Lad os først definere den radioaktive stråling fra mikrobølger. Det er en form for elektromagnetisk stråling, som blandt andet inkluderer bølgerne fra elpærer, radioer og røntgenstråling, oplyser FDA (Food and Drug Administration), som administrerer lovgivningen om fødevarer og lægemidler i USA. De her mikrobølger er selvfølgelig ikke ens alle sammen – de eksisterer på et spektrum fra lav til høj frekvens.

På venstre side, den harmløse side, finder vi strålingen fra de almindelige elpærer i dit hjem, din radio, eller – jep, du gættede det – din mikroovn. Lavfrekvensstrålingen er ikke-ioniserende, hvilket betyder, at den ikke kan ændre molekylære strukturer eller beskadige celler, oplyser FDA. På højre side finder vi de mere skadelige former for radioaktivitet, som inkluderer ultraviolet stråling (fra solen) og røntgenstråling. De her højfrekvenstyper er ioniserende og kan beskadige celler. Det er derfor, man oftest bruger beskyttelsesudstyr som den der store, tunge kittel, man får på hos tandlægen, når man får taget røntgenbilleder. Du tager også solcreme på, før du går udenfor – eller du ved i hvert fald, at du burde.

Så det, du siger, er, at mikrobølger ikke er kræftfremkaldende?

Ja, det er de ikke. Nogle mennesker tror, at mikrobølgeovnen smadrer maden fuldstændig, men den virker faktisk langt hen ad vejen på samme måde som andre madlavningsmetoder. ”Mikrobølgeovnen overfører varme til mad,” siger Aaron E. Carroll, professor i pædiatri på Indiana University og forfatter til bogen Don’t Cross Your Eyes…They’ll Get Stuck That Way!: And Other Health Myths Debunked. ”Folk går totalt i panik, når de hører ordet radioaktivitet, men mikroovne bruger den elektromagnetiske stråling til at ’stimulere’ vandmolekylerne i maden, hvilket varmer den op.”

Helt specifikt får mikrobølgerne vandmolekylerne til at vibrere, og det producerer varme. Den amerikanske cancerforening (ACS) går endnu længere for at dulme dine nerver og udtaler: ”Mikrobølger … gør ikke mad radioaktiv.”

Når det er sagt, anbefaler eksperterne ikke, at du opvarmer din mad i plastikbeholdere, da plastikken kan snige sig ind i din aftensmad. Brug i stedet tallerkner og skåle af glas eller keramisk service, der kan tåle at komme i mikroovnen.

---

---

Hvad angår det med at stå ved siden af mikroovnen og vente på, at din mad bliver varm, så er der ganske rigtigt en lille smule stråling, der siver ud af apparatet, men du behøver altså ikke iføre dig sikkerhedsudstyr. ”Den mængde stråling, du vil blive udsat for fra din mikroovn, er forsvindende lille,” siger Francisco Diez-Gonzalez, professor og direktør for Center for Madsikkerhed på University of Georgia.

ACS påpeger, at mikroovnene er velkontrollerede apparater: ”I USA sørger statslige regler for, at mængden af stråling, som en mikrobølgeovn må udsende, begrænses til et niveau, der ligger langt under noget, som ville være skadeligt for mennesker.”

Mikroovne producerer kun mikrobølger, når de er tændt, og FDA kræver også, at de stopper med at producere bølger, det øjeblik døren åbnes. Hvis nogen i din familie havde en pacemaker for et par årtier siden, fik de muligvis besked på at forlade køkkenet, når mikroovnen var tændt, på grund af risiko for elektrisk interferens. FDA forsikrer dog, at dagens pacemakere beskytter mod de her bølger. Det samme gælder andre apparater som barbermaskiner og elektriske tandbørster.

Stadig bekymret? Undlad eventuelt at sidde med ansigtet presset op ad lågen. (Er der nogen, der gør det?) FDA oplyser, at der er cirka 100 gange færre mikrobølger 50 centimeter fra mikroovnen sammenlignet med fem centimeter fra apparatet, men mængden på fem centimeters afstand er stadig langt fra skadelig for mennesker.

Men nedbryder mikroovnen ikke næringsstofferne i min mad?

Et andet populært argument mod brugen af mikroovne er, at de nedbryder vitaminerne i din mad. Men sandheden er, at alle former for opvarmning vil nedbryde nogle af næringsstofferne (som C-vitaminer), men til gengæld gøre andre næringsstoffer mere biotilgængelige for din krop (som antioxidanten lycopen i tomater). Derfor er det en fremragende idé at inkludere både rå og tilberedt mad i din diæt.

Derudover analyserede Journal of Food Science i 2009 effekterne af antioxidanter i grøntsager ved forskellige tilberedningsmetoder – kogning, opvarmning i mikroovn, trykkogning, stegning og bagning – og forskerne kom frem til, at opvarmning i mikroovn var blandt de metoder, der nedbrød færrest næringsstoffer. Og det afhænger også af maden: Et forskningsprojekt fra 2010 konkluderede, at opvarmning af rosenkål i mikroovnen førte til, at indholdet af antioxidanten polyfenol steg med 90 procent, mens niveauet af samme antioxidant faldt med 67 procent ved opvarmning af broccoli i mikroovnen.

En metaanalyse fra 2018 i Critical Reviews in Food Science and Nutrition konstaterede, at det var kogning, bagning og stegning, der var mest nedbrydende for indholdet af polyfenol og antioxidanter generelt. Opvarmning i mikroovn landede et sted i midten. Dampning vandt, så hvis bevaringen af næringsstoffer er det vigtigste for dig, kan du altid dampe al din mad fra nu af.

I sidste ende er der en masse faktorer, der spiller ind, når man skal afgøre, om indholdet af næringsstoffer i mad sænkes eller hæves ved tilberedning. Det inkluderer teknik, tid, hvor meget vand du bruger, hvilken mad det er, og hvilket næringsstof du i det hele taget snakker om.

Du siger, at mikroovne er sikre, men øh, er der ikke nogle mennesker, der kommer til skade, når de bruger dem?

Jo, men det er det gode gamle du-bruger-den-forkert-argument. ”Folk gør irrationelle ting, som for eksempel at putte metalobjekter ind i mikroovnen – ting, der selvsagt ikke kan anbefales,” siger Diez-Gonzalez.

Husk på, at metalbeholdere og sølvpapir ikke er forenelige med mikroovne. Plastik kan også være et problem, så husk at sikre dig, at der står ”kan anvendes i mikroovn” på din beholder. Tør mad (som ukogte ris) er endnu en no-go, da de kan overophede og bryde i brand, siger han.

Endnu en problematisk praksis: at opvarme rå kylling eller rå steg i mikroovnen. ”Der har været adskillige tilfælde, hvor rå fjerkræ har forårsaget fødevarebårne sygdomme. En af mikroovnens begrænsninger er, at opvarmningen ikke er jævn,” siger Diez-Gonzalez. Det betyder, at den efterlader uopvarmede ”mikrolommer” inde i kødet, hvori bakterier kan overleve.

Og endelig består de fleste skader i brandsår, fordi maden eller beholderen har været for varm til at røre, siger Caroll. Brug et viskestykke eller grydelapper, når du tager maden ud.

Slutresultatet er ifølge Diez-Gonzalez: ”Opvarmning i mikroovn er sikkert. Efter mere end 50 års jævnlig anvendelse er der ingen beviser for, at mikroovne forårsager nogen sundhedsproblemer, hvis de vel at mærke anvendes efter producentens anbefalinger.”