Syv danskere fortæller om deres vildeste oplevelser på blå mandag

Bededagsferien er lige om hjørnet. For langt de fleste danskere betyder det fri fredag, ligesom mange af os kan se frem til at gæste en konfirmation eller to over weekenden, inden vi møder på arbejde til helt normal tid på mandag. Men sådan er det ikke for alle. For de fleste af de unge mennesker, der bliver konfirmeret hen over weekenden, holder også kollektivt fri fra skole mandag, hvor de skal flashe deres gaver og hænge med vennerne.

Men blå mandag er ikke, hvad det har været. Hvad, der engang primært handlede om at pjække fra skole, tage toget i flok og finde det bedste forældre-frie sted og drikke sig i hegnet, har tilsynelandende udviklet sig til et familieforetagende. Fuldstændig blottet for spontanitet og hovedløst kampdruk, men stadig 100 procent idiotisk – bare på den mere kontrollerede måde.

Det skyldes ikke blot, at unge danskere i dag drikker markant mindre og starter væsentligt senere end for blot 10-15 år siden, for samtidig er der også sket et skred i forældrenes rolle på dagen. Det fortæller forfatter Kristina Aamand. Hun har de seneste år talt med konfirmander i hele landet som research til en ny ungdomsbog, og hun er klar i spyttet, da TV2 spørger ind til hendes fund:

“Der bliver holdt blå mandag-møder over hele landet, hvor forældrene finder ud af, hvad der skal ske. Jeg har mødt mange eksempler på unge, som fortæller om, at forældrene selvfølgelig skal med. De kender ikke til andet. For unge i dag er det bare sådan, det er.”

Og kigger man på resten af mediebilledet, er hun ikke alene med den påstand. Lad os bare tage udgangspunkt i Ekstrabladets gennemgang af “konfirmandernes våben mod de kriminelle,” hvor forældrenes rolle i hysteriet også er svær at overse:

Mødre, der patruljerer på Strøget for at forhindre, at poderne får stjålet deres mobiler og deres alt for mange kontanter. Døtre, der først får lov til at tømme Magasin for mærkevarer, når de har modtaget forældrestyret undervisning i “at gemme værdier” hurtigt af vejen. Og sønner, der ikke bliver sluppet løs, før de har lavet indgående aftaler om, hvilke gader de skal færdes på, og hvornår de dumper de første indkøbsposer hos forældrene, der holder sig på en café i nærheden. Hvis du skal konfirmeres i år, kan du formentlig genkende billedet. Blå mandag anno 2018 kører i den grad safety first-stilen.

Men sådan har det ikke altid været. Vi har spurgt vores venner og bekendte, om de vil dele deres mest latterlige historier fra blå mandag.

Kasper, 27, København

Jeg husker ikke så meget af den obligatoriske blå mandag-tur i Tivoli, men den involverede selvfølgelig en helvedes masser Breezers, dårligt rullede hash-joints og min ven Malthe, der knækkede sig efter en tur i “Dragen”. Det er mere efterfesten hos en af pigerne fra klassen, der for altid vil stå klart i min hukommelse. Hun havde længe flirtet med mig i skoletiden – ved blandt andet at hive sin g-streng exceptionelt højt op over sin hvide Miss Sixty-bukser, hver gang jeg sad bag hende i klassen, og rygterne sværmede på gangene: hun var vild med mig.

Stemningen var rowdy og tyk af teenage-hormoner og placebo-promiller, da vi landede tilbage i forstaden efter Tivoli-eventyret. Adskillige forældre havde meldt sig frivilligt som trip-sættere for deres ungers “første” brandert, men ved 12-tiden var vi en gruppe, der sneg os ud på gaden for at mærke foråret, friheden og forelskelsen uden opsyn.

Efter efter en times “rave” gennem villakvarteret og adskillige opkald fra bekymrede forældre senere, hev pigen fra klassen mig til siden foran Spar-købemanden. Hun havde noget, hun skulle “fortælle” mig. “Der er noget vi skal prøve,” sagde hun og knappede så mine alt for store Freeman T-porter-bukser op.

Da vi kom tilbage, var festen ved at dø ud, og folks forældre var kommet for hente deres unger (inklusiv mig). Min far og hendes mor står og snakker med hinanden. De vender sig om og kigger forundret på os. Hun har uglet hår og udtværet mascara, og da jeg kigger ned af mig selv, ser jeg, at noget af mine silkeunderbukser stritter ud. Tivoli er åben. Mit første blæs.

Tine, 27 år, København

Først var vi i Tivoli, og jeg havde købt nye hvide Miss Sixty-bukser og en svensk cardigan, tror jeg. Bag efter tog vi til fest hjemme hos en fra min klasse, hvor vi “drak os fulde” i Breezers. Det var rent spil for galleriet – vi drak næsten ingenting, men troede selv, vi blev fulde, og det var åbenbart så overbevisende, at hans forældre begyndte at ringe efter andre forældre, som skulle komme og hente deres børn. Så dumt. Men jeg var til gengæld ude på toilettet og prøve hans mors næseskyller flere gange undervejs. Det siger ret meget om hvilken type fest, det var.

Pato, 40, København

Når jeg ser blå mandag-unger i spritnyt tøj og et blik i øjnene, som kun en spændt 14-årig kan have, bliver jeg med ét sendt 26 år tilbage til dengang, min mormor stak mig et par lapper og sendte mig afsted med de andre mod Tivoli – med en formaning om at ikke bruge alle pengene på fis. De fleste andre var blevet konfirmeret, men allerede dengang var jeg skeptisk omkring hele Gud-tingen, så i stedet for kirken og festen, blev det til en tivolitur og en blå Stratocaster-kopi fra Aage Jensen. Det første, vi gjorde, var at ramme en guldsmed på Strøget og få skudt en stift i venstre øre, fordi det havde alle de seje drenge. Så et smut forbi Glyptotekets have og ryge Mane Corona-cigarer i smug, så en billet til Tivoli og så et turpas.

Da jeg cirka fem timer senere begyndte at mærke sulten, var alle pengene brugt. Men alt var ikke tabt. Jeg havde hørt, at man godt kunne spise tulipaner – i hvert fald stænglerne. Det er jo en slags løg, ik’? Så der sad vi så og gumlede tulipaner – med ondt i venstre øre og en dunst af gamle cigarer.

Rosa, 28, Århus

Jeg ditchede dem fra min klasse, købte mig fattig i CD’er, røg skunk med nogle fremmede punkere fra trappen i Århus midtby og planlagde at løbe hjemmefra med en veninde… Vi nåede ikke længere end til Viby.

Christina, 31, Lolland

En klassekammerat og jeg prøvede at drikke os stive i Baileys hjemme hos mig, inden vi skulle til klassefest om aftenen. Mine forældre var et eller andet sted henne. Da bilen kørte ind i indkørslen, fløj vi ind i stuen med flasken og tilbage i min seng, hvor vi lå og Baileys-bøvsede og følte os totalt rå.

Kit, 29, Dianalund

Meget atypisk fra andre i samme årgang var vi tre piger, som brugte hele dagen i BonBon-Land. Det var mandag formiddag, og der var ingen mennesker, så vi fik lov til at køre i den dengang helt nye ”Vildsvinet” fjorten gange i træk – uden at stå ud af vognen.

Kristian, 31, Næstved

Jeg måtte ikke komme i Tivoli ligesom alle de andre, for der var alt for farligt i København. Heldigvis var min bedste ven sød nok til at blive tilbage i Næstved sammen med mig, så vi var ude og bowle i vores Iceman-outfits i en helt tom bowlinghall. Det var nok den dag, jeg mistede troen på Gud.